|
Om os |




|
Vi er en familie på 5 som bor i Tårnby. Annie er vokset op med kat, og har boet med katte altid, bortset fra de 6 år, hvor hun boede i en lejlighed, med forbud mod kæledyr. Da vi så købte hus, insisterede Annie på at der også skulle flytte en kat med ind, og så måtte Thomas overgive sig, og selvom han i starten sagde at det var Annies katte, så har de vist fået lavet nogle store potespor i hans hjerte efterhånden. Vi nyder vores hverdag med kattene meget, der er simpelthen intet som at komme hjem fra arbejde, og blive modtaget ved døren af flokken, eller at sidde i sofaen med en eller flere katte i skødet, som forlanger nusning. Vi har 7 katte i huset: 2 skovkatte piger, 1 skovkatte dreng, 3 skovkatte kastrater og en huskatte dreng, som også er kastrat. Her huserer desuden også en hund, som er af racen Japansk Spids. Vi har planer om at lave 1-2 kuld om året, da vi gerne vil have god tid, til at socialisere dem, inden de flytter ud til deres nye familier. Annie er glad for at udstille kattene, så det bruger hun en del tid på. Hun og kattene er dog nybegyndere, så det er ikke blevet til så meget endnu, men de arbejder på det. Annie er fra 2009 blevet suppleant i Norsk Skovkattering og hun glæder sig meget til at deltage i bestyrelsesarbejdet. |